Den 5. maj skifter vi navn til Norlys
Den 5. maj skifter Telia Mobil Danmark A/S navn til Norlys Mobil A/S og bliver dermed Danmarks største energi- og teleselskab. Men bare rolig – vi er stadig dit teleselskab og holder fast i vores gode service og produkter – inklusiv vores netværk i verdensklasse.
Her på siden har vi samlet information om Telia til Norlys med tilhørende FAQ med svar på de mest stillede spørgsmål, så du kan føle dig tryg.

Hvad betyder det for dig?
Den 5. maj skifter vi navn til Norlys A/S. Det ændrer ikke noget ved dine produkter eller priser. Du skal som kunde ikke skifte SIM-kort eller ændre måden, du betaler dine regninger. Der ændres kun i vores navn og måden vi ser ud på fx hjemmeside, mails og regninger. Der vil eksempelvis stå Norlys i stedet for Telia øverst i hjørnet på din mobil. For nogle er det allerede sket – for andre sker det i løbet af kort tid.

Nyt logo
Op til navneskiftet har vi brugt ovenstående logo. Når vi bliver til Norlys, ændres logo’et igen – men der er meget, vi ikke ændrer på:
• Dit abonnement/dine abonnementer forbliver det samme
• Din betaling ændrer sig ikke
• De samme muligheder vil være tilgængelige i selvbetjeningen
• Er du mobilkunde har du fortsat samme SIM-kort og mobilnummer

Nu som dansk andelsselskab
Norlys er et dansk andelsejet selskab med rødder der strækker sig mere end 100 år tilbage. De investerer i at fremme den grønne omstilling og digitaliseringen.
Det skal du vide

Nyt juridisk navn
Fra den 5. maj hedder vi Norlys Mobil A/S. Der sker ingen ændringer i CVR-nummeret den 5. maj, hvorfor det fortsat er 36462272.
Tidligere har Telia været en filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige med CVR-nummer 20367997.

Flytter eller lukker I Telias butikker?
Nej, på nuværende tidspunkt har vi ikke planer om at ændre noget i forhold til vores 31 butikker, udover at de kommer til at hedde Norlys i stedet for Telia. Her kan du se, hvor du finder butikkerne.
Vi holder dig opdateret
Vi holder dig løbende opdateret og giver dig besked direkte, hvis der skulle opstå noget, der er relevant for dig som kunde.

Hvem er Norlys?
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. De er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, internet, tv og mobiltjenester til danskerne.
Norlys ejer landets største fibernet og via deres ejerskab af Telia Danmark halvdelen af landets største mobilnet. Derudover ejer Norlys aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne og cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler og solcelle- og vindmølleparker.
Ofte stillede spørgsmål
Jeg kan se, at I er blevet købt af Norlys – hvem er Norlys, og hvad betyder det for mig?
Telia Danmark er blevet en del af Danmarks største energi- og telekoncern, Norlys. Du kan læse mere om dem her.
I løbet af 2025 vil Telia Mobil Danmark skifte juridisk navn til Norlys Mobil A/S. I den forbindelse vil du opleve, at din selvbetjening og regning skifter udseende. Indhold og funktion vil fortsat være det samme.
Vi er stadig dit teleselskab og fortsætter med vores gode produkter, søde medarbejdere og stærke netværk, som vi plejer. Og du kan være tryg ved, at vi holder dig løbende informeret.
Hvordan kan jeg holde mig opdateret?
Vi har samlet alle oplysninger her på siden, som vi opdaterer løbende. Vi giver dig direkte besked, hvis der skulle opstå noget, der er relevant for dig som kunde.
Ændrer det noget for mine aftaler hos Telia?
Vi er stadig dit teleselskab. Dit kundeforhold forsætter, som det plejer.
Vil i fortsat benytte det samme mobilnetværk?
Ja, Telias mobilnetværk, som er blevet vurderet til at være et af verdens bedste, forbliver uændret.
Beholder I roamingaftalen i Norden+Baltikum, så vi fortsat kan ringe gratis og bruge data i bl.a. Norge og Sverige?
Ja.
Flytter I Telias butikker/lukker I Telias butikker (i mit nærområde)?
Telias butikker vil på sigt blive til Norlys-butikker, hvor vi kan hjælpe med det hele ét sted.
Her kan du se, hvor du finder Telias butikker.
Kan jeg stadigvæk kontakte Telias kundeservice?
Ja, det forsætter som det plejer.
Skal jeg skifte simkort, når nu Telia skifternavn til Norlys?
Nej, du skal ikke skifte simkort.