Få overblik over dit indhold og forbrug
For ekstra tryghed før og under ferien:
Sms LANDE til 81 111. Så får du en besked med listen over alle de lande, der indgår i dit mobilabonnement.
Sms FORBRUG til 81 111. Så får du en besked med om dit abonnements data-indhold og -forbrug.
Sms-tjenesterne er gratis i EU.
(4 kr. pr. sms i resten af verden).
Se, hvor du kan roame
Med de fleste af vores mobilabonnementer kan du tale, surfe og streame i Norden, Baltikum, Storbritannien og hele EU. Vi dækker også Australien, Canada, Kina, USA, Thailand, Tyrkiet m.fl. – eller i alt hele 99 % af danskernes foretrukne rejsemål.
Hvilke lande indgår i dit mobilabonnement?
Har du det rigtige abonnement, eller kan det betale sig for dig at skifte før ferien?
Sms LANDE til 81 111 og få listen over landene i dit abonnement. Eller se, hvilke lande der indgår i vores forskellige abonnementer her.
Undgå kæmpe regning, når du rejser
Sæt en en beløbsgrænse for dit dataforbrug, når du rejser til lande der ikke er inkl. i dit abn. På Mit Telia kan du sætte begrænsning efter eget ønske, og ellers kan du gøre det på sms med fem definerede grænser.
Sms ”dit beløb” til 81 111
• 450 sætter en beløbsgrænse på 450 kr. om måneden
• 1000 sætter en beløbsgrænse på 1.000 kr. om måneden
• 2500 sætter en tilsvarende beløbsgrænse
• 5000 …
• 25000 …
Begrænsningerne gælder ikke senere tilkøbt data. Der kan være forsinkelser på forbrug i udlandet, som ikke når frem inden begrænsningen sættes, og derfor ikke bremses. Rammes din grænse vil dit nummer blive spærret.
Slå automatisk e-mail og anden download fra
Nogle mobiler er sat til automatisk at hente e-mails, spil, musik, podcasts eller nyhedstekster og andre former for datatransmissioner med regelmæssige intervaller. Husk at slå det fra, inden du rejser udenlands. Tekst i en almindelig e-mail bruger normalt kun små datamængder. Men billeder eller tunge filer kan være dyre at hente ned på din mobil i udlandet. Slå derfor synkroniseringen af din mail fra på mobilen, eller indstil mailsynkroniseringsprogrammet til at frasortere vedhæftede filer, hvis du stadig vil kunne læse e-mails.
Nyd film, serier, musik og podcast – uden at bruge data
Når du ser film og serier online, bruger du cirka 1 GB på 1 times streaming. Hvis du i stedet downloader det, du vil se eller høre, kan du slå roaming fra og nyde det hele offline. Alternativt kan du fx logge på og streame via hotellets wi-fi. Sådan bruger du ikke heller ikke data – men du skal til gengæld være opmærksom på, om det wi-fi, du benytter, er gratis.
Tommelfingerregel – så meget data bruger de mest populære apps
Tallene er vejledende. Det præcise forbrug afhænger bl.a. af din streamingkvalitet.
Streaming af film/serier | 1-3 GB i timen |
Sociale medier | Ca. 100 MB i timen |
Musik og lydbøger | Ca. 40 MB i timen |
Maps | Ca. 1 MB i timen |
Surf uden billeder
Når du surfer på mobilen, kan du vælge en indstilling, der fjerner billederne på de hjemmesider, du besøger. Det mindsker mængden af data – og dermed dine omkostninger.
Få det bedste netværk …
Indstil din mobil til operatør = automatisk. Sådan sikres du den bedste operatør, der er tilgængelig for dig. Det er samme pris uanset netværk.
… men undgå dyrt netværk fra nabolandet
De fleste nyere mobiler er indstillet til automatisk at hoppe fra mast til mast for at fange det bedste signal. Hvis du rejser tæt på EU’s ydre grænser, kan du derfor risikere, at din mobil vil hoppe på en mast i et andet land – som ikke er inkluderet i dit abonnement.
Du kan med fordel låse dit SIM-kort fast til et EU-netværk. Så undgår du den ekstra regning, du ville få, hvis din mobil hoppede på en mast uden for EU. Det gælder eksempelvis ved rejser tæt på grænserne til Monaco, Serbien osv. – altså på grænsen til lande som Telia ikke dækker. Se her, hvordan du låser din mobil til en mast:
Se her, hvordan du låser din mobil til en mast:
Android-enheder
Indstillinger > Forbindelse > Mobile netværk > Netværksoperatører > Vælg automatisk (skal slås fra) > Derefter får du en liste med forskellige muligheder. Her kan du frit vælge mellem de udbydere, der står den rigtige landekode ved. Er du fx i Grækenland, vil landekoden være ”GR”.
iOS-enheder
Indstillinger > Mobilnetværk > Valg af netværk > Slå automatisk fra > Derefter får du en liste med forskellige muligheder. Her kan du frit vælge mellem de udbydere, der står den rigtige landekode ved. Er du fx i Grækenland, vil landekoden være ”GR”.
Undgå roaming via satellit
Roaming via satelliet er ikke inkluderet i dit abonnement – og da det ikke er underlagt EU-regulativet, er det ofte meget dyrt. Er du fx på en færge eller et fly mellem to lande, skal du derfor sikre dig, at du ikke er på færgens/flyets satellit-netværk. Dette kan ikke nødvendigvis ses, så spørg for en sikkerheds skyld personalet på færgen/flyet. De ved også, om der er mulighed for at benytte en wi-fi-forbindelse.
Vil du være på den sikre side, så slå fly-funktion til på både færger og fly, og slå først funktionen fra, når du igen er på land.
Slå roaming fra
Skal du til et land, hvor dit mobilabonnement ikke dækker, anbefaler vi, at du slår mobildata og dataroaming fra, allerede inden du forlader Danmark. Så risikerer du ikke at blive takseret for udlandsdata. I stedet kan du surfe og streame via wi-fi.
Slår du mobildata og roaming fra, kan du stadig ringe, modtage opkald og sende sms’er. Vær opmærksom på udlandspriserne i det pågældende land.
Mere data til rejsen
Du får automatisk en sms, når du har brugt 80% af dit abonnements datagrænse og igen ved 100% af grænsen. Når du 100% af grænsen spærres der automatisk for yderligere dataforbrug.
Opgrader dit abonnement
Har du ikke not data på dit nuværende mobilabonnement til din rejse, så opgrader dit abonnement på selvbetjeningen inden rejsen, til et der passer bedre. Du kan altid skifte tilbage igen når du kommer hjem.
Lokalt simkort
Er du ikke dækket via dit eksisterende mobilabonnement eller er du afsted i længere tid og usikker på om din data holder i længden, kan du overvejde at købe et lokalt simkort.
EU - Køb af ekstra data
Når du dit abonnements månedlige datagrændse, kan du vælge at købe en datapakke, der gælder resten af måneden. Du kan vælge mellem disse tre pakker:
- 1 GB i Danmark, Norden og Baltikum, heraf 1 GB i EU til 49 kr.
- 3 GB i Danmark, Norden og Baltikum, heraf 2 GB i EU til 99 kr.
- 10 GB i Danmark, Norden og Baltikum, heraf 6 GB i EU til 199kr.
Når du at bruge alt data i pakken, inden måneden er omme, får du mulighed for at købe endnu en datapakke. Køber du ikke en datapakke, kan du surfe igen, når det bliver ny måned.
Udvalgte lande - Køb af ekstra data
For udvalgte lande kan du frit bruge den udlandsdata de er inkluderet. Opbruger du dette, kan du vælge at købe en datapakke, der gælder resten af dagen ift. dansk tid. Du kan vælge:
- 20 MB til 65 kr. (med mobilabonnement)
- 50 MB til 115 kr. (med mobilt bredbåndsabonnement)
Når du at bruge alt data i pakken, inden dagen er omme, får du mulighed for at købe endnu en datapakke. Køber du ikke en datapakke, kan du surfe igen efter midnat dansk tid.
Slå din telefonsvarer fra
Når du er udenlands, betaler du for at modtage opkald – også når det er din svarer, der ’tager telefonen’. Skal du til et land, hvor dit mobilabonnement ikke dækker, anbefaler vi derfor, at du slår din telefonsvarer fra.
Viderestilling
Brug af viderestilling (til fx telefonsvarer) kan blive dyrt, når du er i udlandet – fordi du dobbelttakseres. Derfor anbefaler vi, at du sletter dine viderestillinger, når du skal til lande, hvor dit mobilabonnement ikke har fri tale.
Dobbelttaksering
Hvad er dobbelttaksering?
Når nogle ringer til dig i lande, hvor dit mobilabonnement ikke dækker, og du ikke tager telefonen, går opkaldet først til din mobil og dernæst tilbage til telefonsvarer-centralen i Danmark. Med dobbelttaksering menes, at du betaler for både at modtage opkaldet i udlandet og for at foretage opkald til centralen i Danmark, mens der bliver lagt en besked på din telefonsvarer.
Undgå dobbelttaksering
Du kan enten frakoble dine viderestillinger til telefonsvareren, eller du kan aktivere servicen ”ubetinget viderestilling”. Med ubetinget viderestilling vil kaldet altid gå direkte til din telefonsvarer, uanset om du har mobilen tændt eller ej.
Når du aflytter beskeder fra udlandet, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt, at du indtaster dit mobilnummer på ny samt din pinkode for at kunne aflytte dine beskeder. Det skyldes, at netværket ikke altid overfører de nødvendige oplysninger om dit nummer.
Hvis du ønsker at aflytte dine beskeder i udlandet, skal du sørge for at aktivere din telefonsvarer, inden du tager til udlandet. Ellers kan du ikke aflytte telefonsvareren, mens du er i udlandet. Ring til 28 18 40 00 og følg vejledningen.
Forbrugskontrol
Du kan styre og kontrollere dit forbrug med Forbrugskontrol, så din telefon spærres for alt udgående forbrug, når forbruget overskrider et bestemt forbrugsloft. Det gælder også abonnementer med fri tale, SMS eller data. Forbrugskontrollen er som udgangspunkt sat til et forbrugsloft på 500 kr., men kan ændres eller annulleres. Tjenesten er gratis, men kræver tilmelding via kundeservice eller selvbetjening. Køb af ekstra datapakker er ikke omfattet af Forbrugskontrollen.
Spærring
Hvis din telefon er lukket eller blokeret for udgående opkald og sms (herunder spærret at forbrugskontrol), mens du opholder dig i udlandet, kan Telia desværre ikke altid garantere genåbning, mens du stadig er udenlands – hvis du får brug for dette. Det skyldes, at din mobil er registreret på et udenlandsk net.
Forstå din regning efter rejsen
Dit forbrug i udlandet kan være længe om at blive registreret på din regning – i sjældne tilfælde op til 2 måneder. Det skyldes, at der kan gå op til 31 dage, før vi modtager oplysninger om dit forbrug fra de udenlandske teleselskaber. I de fleste tilfælde har vi dog modtaget oplysninger om dit forbrug allerede inden for 24 timer, så det kan nå at komme med allerede på din førstkommende regning.
Derfor ser sms’er anderledes ud på din regning
Har du sendt sms’er fra udlandet, vil de se anderledes ud på din specificerede regning. I stedet for at vise de numre, du har sendt sms’er til, vil der stå 26 26 51 51 eller 28 18 70 00. Det er numrene på Telias beskedcentral, som sørger for, at dine sms’er bliver afleveret til de rigtige modtagere.
Brug trygt mobilen i udlandet
Brug trygt mobilen i udlandet
Med et mobilabonnement fra Telia kan du tale, surfe og streame i op til 56 lande eller hele 99 % af danskernes foretrukne rejsemål – uden det koster ekstra. Og dine streamingtjenester? De rejser med dig på ferien.
Udlandspriser
Priser, når du befinder dig i udlandet
Se, hvad det koster at ringe, modtage opkald, sende sms/mms og bruge data, mens du er udenlands.