Faktura

Faktura

Find svar på spørgsmål til faktura, betaling og meget mere her på siden.

Bliv klog på jeres faktura

Her finder I hjælp til betaling og gode råd til, hvordan I læser og forstår jeres faktura.

 

Forstå din faktura

  

Den første faktura

Den første faktura er altid højere end abonnementsprisen for 1. måned, fordi I betaler for de resterende dage af den måned, I opretter abonnementet.

Eksempel: I køber et abonnement d. 15. juni. Den første faktura bliver opkrævet d. 1. juli, og her vil dagene fra 15. juni og frem blive opkrævet sammen med hele juli måned.

Abonnement & forbrugsperiode

Jeres faktura indeholder forudopkrævning af abonnement og bagudopkrævning for forbrug som fx sms-køb eller abonnementsændringer.

Eksempel: Faktura I modtager i oktober måned vil indeholde abonnement fra 01.10.24-31.10.24 og forbrug fra 01.09.24-30.09.24.

 

Sådan læser du din faktura

  

Sådan læser du din faktura

Forsiden

  1. Fakturadetaljer: I denne blok finder du alle detaljer vedrørende denne faktura herunder dit kundenummer, fakturanummer og betalingsdato.
  2. Fakturainformation: Her vil relevant information om fakturaen fremgå, fx hvis der på fakturaen fremgår forbrug som ikke er inkluderet i abonnement, fx opkald til udlandet, donationer, mm..
  3. Betalingsboks: Heri fremgår beløbet til betaling, betalingsdato, betalingsmetode, samt om betaling foregår automatisk (hvis fakturaen er tilmeldt betalingsservice).
  4. Samlet oversigt: Her finder du en opsummering af alle opkrævninger på fakturaen.
  5. Alternativ Betalingsmetode: Her ser du FIK-koden, du skal bruge, hvis du vil betale fakturaen manuelt såfremt du ønsker det. 
    Hvis fakturaen er udstedt til manuel betaling, ville denne boks i stedet indeholde information til hvordan du tilmelder dig betalingsservice.
Sådan læser du din faktura

Opgørelse

  1. Nummer og brugernavn: I denne blok ser du mobilnummeret, brugernavnet samt SIM-kortnummeret, som denne side drejer sig om.
  2. Abonnement: Her ser du, hvilke(t) abonnement, nummeret har haft i regningsperioden. Her vil du også kunne se, hvis abonnementet har været skiftet i faktureringsperioden.
  3. Periode: Her ser du i hvilke perioder abonnementet/abonnementerne har været aktivt i denne faktureringsperiode.
  4. Beløbsspecifikation: Her ser du beløbene for abonnementet/abonnementerne. Har du fx skiftet abonnementet efter, en faktura var udskrevet, og derfor betalt forud for abonnementet måneden forinden, så vil du kunne se, at du får trukket det fra denne faktura.
  5. Forbrug: Her ser du forbrug, som ikke er inkluderet i abonnementet, i dette tilfælde er der ringet i flere timer, end der var taletid inkluderet i abonnementet.
  6. Totalbeløb for nummeret: Her ser du det totale beløb, som vedrører dette nummer, ud af det samlede beløb fra forsiden af din faktura.
Sådan læser du din faktura

Forbrugsspecifikation

  1. Nummer og brugernavn: I denne blok ser du mobilnummeret, brugernavn samt SIM-kortnummeret, som denne side drejer sig om.
  2. Forbrug ud over abonnement: Her ser du en specifikation af forbruget, som ikke er inkluderet i abonnementet, herunder detaljer omkring dato, starttidspunkt, varighed og pris.
  3. Totalbeløb for forbrug: Her ser du totalbeløbet for forbruget på det angivne nummer, som ikke er inkluderet i abonnementet.

 

Faktura & betaling

  

Betalingsservice

Tilmeld faktura til Betalingsservice og undgå rykkere. I kan selvfølgelig fortsat se jeres regninger på Selvbetjening. 

Bemærk, at det koster 7,80 kr./md. ex. moms i administrationsgebyr. Manuel betaling koster 59 kr./md. ex. moms. 

PDF-fakturamail

Sig farvel til papir og spar lidt af regnskoven. Er I tilmeldt PDF-fakturamail vil I modtage jeres faktura gratis direkte på mail.

Tilmeld dig nu:
Send kundenummer og mail til mobilerhverv@telia.dk

Inkasso

Er I overført til inkasso hos Sergel A/S kan I få hjælp på telefonnr.: 82 33 70 80.

Eller ved at logge på "MIN SAG". Log på med den kode, som I har modtaget i breve/mails fra Sergel.

 

Brug af mobilen i udlandet

Hvis I har været i udlandet og har brugt mobiltelefonen, kan der også være særlige ting på fakturaren, som I bør være opmærksomme på.

Telia gør sit bedste for at registrere de opkald, som I har foretaget i udlandet på jeres næste faktura. Det kan dog kun ske, hvis vi har modtaget informationen fra den pågældende mobiloperatør i udlandet. Hvis oplysningerne om et køb er forsinket, vil I stadig blive opkrævet for opkaldene. De vil blot ikke fremgå af din første faktura efter udlandsrejsen.

SMS-beskeder på fakturaen ser anderledes ud
Fakturaen ser lidt anderledes ud, hvis der er sendt beskeder i udlandet. I stedet for at vise det nummer, som der er sendt beskeder til, vil der i stedet stå: 26 26 51 51 eller 28 18 70 00. Det er numrene på Telias beskedcentral, som sørger for, at beskeder bliver afleveret til den rigtige modtager i Danmark.