Partnerskabet mellem Nordens største teleselskab og Europas førende virksomhed inden for ingeniør- og arkitektrådgivning tager fat på denne samfundsudfordring med en ambition om at revolutionere affaldshåndteringen i Danmark gennem brug af intelligent mobilteknologi, sensorer og ruteplanlægningssoftware.
Intelligente affaldscontainere kan reducere tømninger med op til 50 %
Sweco har udviklet en særlig sensor, der placeres i affaldscontainere og løbende indsamler information om, hvor meget plads der er tilbage i containerne. På den måde er det muligt at planlægge præcis hvornår, det bedst kan betale sig at tømme den enkelte container. Det betyder mindre kørsel og højere serviceniveau for de virksomheder og kommuner, der implementerer løsningen.
Sweco estimerer, at antallet af tømninger kan reduceres med op til 50 %, hvilket resulterer i færre kørsler og dermed mindre udledning af CO2 og NOx-partikler, færre støjgener og markant reducerede omkostninger. Det giver i sidste ende store besparelser på såvel den økonomiske som den miljø- og klimamæssige bundlinje.
Potentialet er enormt med mere end seks mio. skraldespande og containere i hele Danmark, og gevinsterne er meget konkrete både på kort og lang sigt.
Datatransmissionen fra containerne foregår via Telias landsdækkende NarrowBand-IoT netværk, der er optimeret til at transportere denne type data, hvor bred dækning, lang batterilevetid og lave omkostninger er afgørende. NarrowBand-IoT teknologien er meget sikker og stabil, hvilket er af stor betydning i takt med, at milliarder af enheder tilsluttes internettet i disse år.
"Det nye produkt rummer et enormt potentiale og er et kerneeksempel på, hvad mobilteknologi kan gøre i forhold til at løfte såvel samfundsopgaver som kommercielle projekter endnu mere effektivt og ressourcebesparende. Den intelligente mobilteknologi kan gøre vores byer og virksomheder endnu smartere samt bidrage til den grønne omstilling med omfattende klimaløsninger".
Mortimer Liebman, tidl. direktør for Telias erhvervsforretning i Danmark.
Stort potentiale for økonomiske og klimamæssige besparelser
Potentialet er enormt med mere end seks mio. skraldespande og containere i hele Danmark, og gevinsterne er meget konkrete både på kort og lang sigt.
Når virksomheder og kommuner kan overvåge deres containere og planlægge kørsel og tømninger, kan der spares mange kilometers transport med tunge affaldsbiler. Det giver en meget markant besparelse nu og her – og er en værdifuld, langsigtet investering i miljø- og klimaindsatsen.
Anders Krøjmand Humle, produktchef i Sweco GIS & IT.
Sweco er førende på markedet inden for sensorer og intelligent affaldshåndtering og har beskæftiget sig med det gennem en årrække. Swecos egenudviklede software til håndtering og planlægning af affaldsindsamling benyttes desuden allerede i dag i mere end halvdelen af alle danske kommuner. Telia var det første mobilselskab i Danmark, der lancerede et landsdækkende NarrowBand-IoT netværk.
Teknologien kan nå sensorer, hvor 3G og 4G giver op – eksempelvis dybt inde i bygninger eller under jorden. Det er helt afgørende i forhold til bl.a. sensorerne i de nedgravede affaldscontainere og i områder langt udenfor byerne. Swecos og Telias fælles sensorløsning bliver i disse dage testet i toneangivende danske virksomheder, og de indledende resultater er lovende ift. såvel de økonomiske som miljømæssige gevinster.
Vil du vide mere om IoT?
Få en uforpligtende snak med en af vores IoT rådgivere om, hvad vi kan tilbyde netop din virksomhed. Udfyld formularen og vi ringer dig op hurtigst muligt.
Få mere inspiration
Kun fantasien sætter grænser for hvor IoT kan skabe værdi, spare ressourcer og optimere forretningsgange i din virksomhed. Find mere inspiration i vores cases eller læs mere om, hvad IoT er for en størrelse