Hvad er et cyberangreb?
Et cyberangreb er en bevidst handling udført af enkeltpersoner eller grupper med det formål at kompromittere et digitalt system – ofte for at opnå uautoriseret adgang til data, forstyrre funktioner eller skabe kaos. Med stigende digitalisering og fremkomsten af Internet of Things (IoT) er cybersikkerhed blevet en nødvendighed for virksomheder i alle størrelser.
Det moderne cybertrussellandskab er konstant i udvikling, og det inkluderer nu også sofistikerede trusler som cyberspionage og cyberkriminalitet, hvor angribere søger at stjæle følsomme oplysninger eller begå finansielle forbrydelser. Misbrug af AI-teknologier er også en voksende bekymring, da det kan bruges til at automatisere ondsindede angreb eller skabe mere overbevisende falske identiteter.
Derfor er det altafgørende at have en solid forståelse af cybersikkerhed og de trusler, der lurer i det digitale landskab, for at kunne beskytte din virksomheds værdifulde data og aktiver.
Få vores hjælp til at øge cybersikkerheden
Hos Telia Erhverv er vi specialister i cybersikkerhed. Derfor tilbyder vi en række løsninger, der kan hjælpe din virksomhed med at opretholde en høj grad af cybersikkerhed. Så kan du føle dig sikker på, at din virksomheds data og systemer er beskyttet mod de trusler, der lurer i det digitale landskab.
DDoS-beskyttelse
DDoS-beskyttelse er afgørende i en tid, hvor digitale angreb bliver mere sofistikerede. Vores løsning beskytter din virksomheds netværk mod de ødelæggende konsekvenser af DDoS-angreb, så din virksomhed kan fortsætte med at fungere uforstyrret.
Læs mere om DDoS-beskyttelse
Firewall-løsning
Vores firewall-løsning er et andet vigtigt værktøj i kampen mod cyberangreb. Den overvåger og kontrollerer indkommende og udgående netværkstrafik baseret på forudbestemte sikkerhedsregler. På denne måde kan vi effektivt blokere uautoriseret adgang til dit netværk.
Læs mere om firewall
Sådan kan I selv opretholde cybersikkerheden
Der er flere ting, som I selv kan arbejde på for at opretholde den digitale sikkerhed og reducere risikoen for destruktive cyberangreb. Vi gennemgår de væsentligste råd her:
- Sørg for, at I arbejder professionelt med fortrolighed og adgang, således at det kun er de rette personer, der kan tilgå de rette informationer. På den måde mindsker I risikoen for, at noget bliver lækket eller på anden vis falder i de forkerte hænder.
- Det er også vigtigt, at I løbende opdaterer jeres systemer og software, så alt er opdateret med de nyeste rettelser.
- Derudover kræver cybersikkerhed også løbende arbejde. Sørg for, at jeres data er sikkerhedskopieret. Gerne ofte. På den måde kan I genoprette vitale dele af jeres systemer, hvis I skulle blive hacket, eller noget andet går galt.
- Uddan medarbejderne i gode IT-vaner, så de ikke falder i fælder eller kommer til at dele informationer med de forkerte. Der sker altid menneskelige fejl, men det kan undgås, hvis der er fokus på, hvordan man bevæger sig rundt på internettet.
- Det samme gælder også med sikkerheden i form af adgangskoder. Stil krav til styken på medarbejdernes adgangskoder, så de ikke er til at knække.
- Et særligt stærkt værktøj, når det kommer til adgangskoder, her er to- eller multifaktorgodkendelse. Jo flere led godkendelsen skal igennem, desto sværere er det for en ondsindet at bryde igennem jeres cybersikkerhed.
Få professionel rådgivning hos CFCS
Center for Cybersikkerhed (CFCS) hjælper myndigheder og virksomheder med at navigere i den komplekse verden af cybertrusler. CFCS udgiver og opdaterer løbende vejledninger, der fungerer som pejlemærker for din virksomheds forebyggende indsats.
CFCS er også på vagt for at varsle offentlige myndigheder og virksomheder om potentielle hændelser, hvis de ser tegn på risiko for kompromittering. De tilbyder samtidig ekspertise og viden, hvor det er muligt, men det er altid den pågældende organisation, der står for at håndtere selve hændelsen.
Andre læste også om
Få personlig rådgivning
Få personlig rådgivning
Få rådgivning om den rette løsning til jeres virksomhed. Skriv dine kontaktinformationer - så kontakter vi dig hurtigst muligt.