Tidligere blev kundeundersøgelser hos HalpaHalli udført ved kasseapparatet i butikkerne af sælgere, der spurgte kunderne, hvor de kom fra. Selv om man fik vigtige oplysninger om kunderne på denne måde, var det vanskeligt at vide, hvor pålidelig stikprøven var.
"Telias metode var ny, men vi havde undersøgt kundestrømme via undersøgelser ved kasseapparaterne i årevis," siger Juha Hakala, Marketing Manager hos HalpaHalli. "Under pilotprojektet i Äänekoski sammenlignede vi resultaterne fra disse undersøgelser med data fra Telias værktøj. De indsamlede data var næsten fuldstændig konsistente mellem de to målemetoder. Vi indså, at hvis data kan indsamles kontinuerligt og pålideligt - og frem for alt så let - så var fordelene ved Telias værktøj åbenlyse."
Telia Crowd Insights blev oprindeligt testet i butikkerne i Äänekoskik, Saarijärvi og Vaasa. Butikken i Vaasa var særlig interessant, da den for nylig var flyttet til nye lokaler, der ligger længere væk fra Vaasa centrum.
"I den nye Vaasa-butik kunne vi starte analysen fra begyndelsen. Med Telia Crowd Insights fik vi realtidsdata, som vi kunne sammenligne på ugentlig basis. Det ville have været umuligt at gennemføre den samme hyppighed af dataindsamling med undersøgelser ved kasseapparatet."
Telias crowd-analyse viste ikke kun, hvorfra folk ankom til den nye butik, men også på hvilke dage og tidspunkter kunderne strømmede til området for at shoppe.
"Når Telias data derudover kombineres med befolkningsdata som f.eks. data fra Finlands Statistik, kan demografiske oplysninger som alder desuden estimeres nøjagtigt for kunderne. På denne måde er det muligt at planlægge målrettede reklamer mere effektivt og analysere markedssituationen mere detaljeret," siger Tiia Palvimo, ekspert i lokationsanalyse hos Telia.
Et kraftfuldt værktøj til at optimere værdien af reklame
Efter pilotprojekterne begyndte HalpaHalli at bruge Telia Crowd Insights til alle deres butikker. Dataene har været nyttige til planlægning, til marketingbeslutninger og til optimering af marketingaktiviteter.
Takket være Telias data har vi været i stand til at ændre beslutninger vedrørende kataloget, hvilket har gjort annonceringen mere omkostningseffektiv.
"Når vi ved, hvor vores kunder kommer fra, ved vi, i hvilke områder vi skal nå dem. Takket være Telias data har vi været i stand til at ændre distributionsområderne for kataloger, hvilket har gjort annonceringen mere omkostningseffektiv," siger Juha Hakala. "Vi har også fået en større forståelse af målgrupperne i forretningerne. Når vi ved, hvilke typer kunder der besøger vores forretninger, kan vi målrette kataloger, der passer lige præcis til dem. Hvis nogle af vores kunder f.eks. bor i et område med parcelhuse, har vi en bedre forståelse af, hvilken slags produkter de sandsynligvis kunne være interesseret i, i modsætning til personer, der bor midt i en by."
Gnidningsløst og interaktivt samarbejde
Ifølge Juha Hakala er samarbejdet med Telia forløbet gnidningsløst. HalpaHalli kan se dataene i et tilpasset dashboard, som er blevet tilpasset i henhold til deres ønsker om at kunne se data, der er relevante for dem.
"Telias eksperter har været aktive i udviklingen af værktøjet, og derfor har vi haft stort udbytte af at være involveret i dette projekt. Derudover er udseendet af de dashboards, vi bruger, blevet udviklet ifølge vores feedback, så de passer til vores behov," siger Juha Hakala.
Udfordring
HalpaHalli ønskede at vide mere om deres kunder, og hvor de kom fra, for at optimere udbyttet af deres reklamer. De tidligere anvendte kasseapparatundersøgelser var en arbejdskrævende måde at indsamle de nødvendige oplysninger på.
Løsning
Telia Crowd Insights for Retail bruger anonymiserede bevægelsesdata fra mobilnetværket til at måle menneskemængders bevægelse og størrelse. Dette muliggør en mere datadrevet beslutningstagning.
Fordele
Distributionsområderne for HalpaHallis reklamekatalog er blevet optimeret, og de faktiske reklamematerialer er blevet mere målrettet mod kunderne. Den nye løsning indsamler løbende data på samme måde over tid, hvilket gør markedsføring mere omkostningseffektiv end før.
Crowd Insights
Få øje på mønstrene. Vil I vide, hvor mennesker opholder sig, hvordan de bevæger sig, og hvor de tager hen? Med Crowd Insights kan vi hjælpe jer med at tage datadrevne beslutninger om alt fra byplanlægning og trafikstyring til afholdelse af events.
Vi beskytter personlig integritet
Servicen er baseret på anonymiseret og aggregeret data, genereret af TeliaCompany’s mobile netværk. Der anvendes udelukkende gruppebaseredebevægelsesmønstre, og data er irreversibelt anonymiseret, hvilket betyder, at enkeltindivider ikke kan identificeres. Al personlig information fjernes, ogløsningen er i fuld overensstemmelse med Persondataforordningen (GDPR).