Den 31. august fandt det årlige motionsløb Tjejmilen sted for 36. gang i Stockholm. Tjejmilen er Sveriges største sportsbegivenhed for kvinder. I år havde ca. 20.000 kvinder tilmeldt sig 10 km. løbet eller et af de andre løb, der også blev afholdt i løbet af dagen. Den første gruppe af løbere startede kl. 13.00 på de grønne områder ved Gärdet, hvor start og mål var placeret.
Det var en smuk dag i Stockholm, og mange mennesker var mødt op for at heppe og se løberne gøre deres bedste. Men hvor mange mennesker var der rent faktisk? Og hvor kom de fra?
Ved at anonymisere og analysere de bevægelsesdata, som vores mobilnetværk genererer hver dag, kan Telia Crowd Insights give oplysninger om, hvor grupper af mennesker samles, hvor de går hen, og hvor de kommer fra.
I forbindelse med Tjejmilen giver det os f.eks. mulighed for at se, hvor folk kom fra (se nedenstående kort) samt måle det reelle antal tilstedeværende personer, herunder de heppende menneskemængder og interesserede tilskuere. I diagrammet kan vi se, at antallet af personer ved Gärdet toppede mellem kl. 12 og 13 lige inden de første løbere startede, hvilket giver næsten 30.000 personer på dette tidspunkt.
Begivenhedsanalyser giver viden om, hvor menneskemængder kommer fra inden begivenheden, og på hvilke tidspunkter der er flest mennesker til stede. Arrangørerne af begivenheden får altså et værktøj til at følge op på begivenheder på helt nye måder. De får et bedre overblik over populariteten af en begivenhed, og resultaterne giver også vigtige oplysninger, der kan være vejledende for den fremtidige begivenhedsplanlægning.
Alt lige fra kollektiv transport og målrettet marketing af begivenheden til tjenester som f.eks. toiletter og sikkerhed kan planlægges, så de er mere nøjagtige og effektive. En fantastisk måde at stoppe gætterierne og begynde at bruge data baseret på virkelig adfærd.
Vi beskytter personlig integritet
Servicen er baseret på anonymiseret og aggregeret data, genereret af TeliaCompany’s mobile netværk. Der anvendes udelukkende gruppebaseredebevægelsesmønstre, og data er irreversibelt anonymiseret, hvilket betyder, at enkeltindivider ikke kan identificeres. Al personlig information fjernes, ogløsningen er i fuld overensstemmelse med Persondataforordningen (GDPR).