Ved hjælp af Telias datatjeneste for menneskemængders bevægelse, Crowd Insights for kommuner, vil Tampere løbende få opdaterede informationer om vitaliteten i bykernen og de menneskemængder, der færdes der.
Tampere er den tredjestørste by i Finland, som ligger smukt placeret mellem to søer. Byen har en langsigtet vision om at være den mest attraktive by med hensyn til oplevelser i Norden – og at blive Europas kulturhovedstad i 2026. Tampere ved, hvor vigtige begivenheder er for fællesskabsfølelsen, den regionale økonomi og forbedringen af byens image, og byen har opstillet langsigtede mål for sine begivenhedsaktiviteter samt lavet foranstaltninger for at understøtte disse. “Vi igangsatte et pilotprojekt med Telias Crowd Insights for kommuner sidste år, fordi vi ønskede en objektiv, faktabaseret løsning til analyse og måling af besøgende ved en begivenhed i centrum af Tampere,” siger projektleder Markus Joonas, som er ansvarlig for udvikling af begivenheder i Tampere.
Han forklarer, hvorfor Tampere ønskede at prøve en ny metode: “Vores tidligere målemetode var ikke pålidelig, og estimaterne varierede meget. Tidligere undersøgte vi effekten af individuelle begivenheder uden noget sammenligningsgrundlag eller pålidelige data.”
Med Telias tjeneste kan Tampere få oplysninger om tendenser på længere sigt og sammenligne data historisk og fremadrettet. “Crowd Insights for kommuner er en af de vigtige nye informationskilder, som vi bruger, ud over statistik og data for hotelovernatninger. Alle disse giver os tilsammen et generelt billede af effekten af begivenheder i Tampere,” forklarer Markus Joonas.
Anonymiserede data
Crowd Insights for kommuner er en tjeneste, der er beregnet til beslutningstagere, byplanlæggere og arrangører af begivenheder. Den tilbyder forskellige og løbende opdaterede data om aktiviteterne i bykernen og de menneskemængder, der samles der. Disse oplysninger omfatter også data om, hvor de besøgende kommer fra. “Tjenesten er baseret på data fra Telias mobilnetværk, som er blevet behandlet på en sådan måde, at de er blevet anonymiseret og samlet, så det er umuligt at identificere enkelte brugere ud fra dataene,” siger Petri Seppänen, som er ansvarlig for Telia Data Insights’ salgs- og forretningsudvikling. Crowd Insights for kommuner betjener flere sektorer inden for byudvikling og gør det for eksempel muligt for byer at sammenligne effekten af diverse begivenheder, finde områder til byudvikling, identificere profiler for besøgende og målrette og måle byens marketingindsats, forklarer Petri Seppänen.
Nyttig til byudvikling
Tampere bruger oplysningerne fra Telias tjeneste til marketing, trafikplanlægning og udvikling af begivenheder. “At deltage i en begivenhed er altid summen af mange faktorer, og det er de besøgendes generelle oplevelse, som vi gerne vil vide mere om for at kunne gøre vores begivenheder endnu bedre. Når alt kommer til alt, deltager folk jo ofte i begivenheder efter anbefaling,” siger Markus Joonas og fortsætter: “Derudover giver Crowd Insights for kommuner os nye muligheder for at udvikle mere miljøvenlige begivenheder, løsninger og tjenester, der kører mere gnidningsløst.”
Vi beskytter personlig integritet
Servicen er baseret på anonymiseret og aggregeret data, genereret af TeliaCompany’s mobile netværk. Der anvendes udelukkende gruppebaseredebevægelsesmønstre, og data er irreversibelt anonymiseret, hvilket betyder, at enkeltindivider ikke kan identificeres. Al personlig information fjernes, ogløsningen er i fuld overensstemmelse med Persondataforordningen (GDPR).