Renere og mere dyrevenlig skadedyrsbekæmpelse
Rotter udfylder en rolle i vores kloakker. De spiser det fedt, som folk skyller ud i afløbet, og det bidrager til at reducere tilstopning. Men når rotterne kommer op af kloakken, er de ikke er så velkomne. Derfor plejer kommuner og byggepladser at opsætte giftfælder for at kontrollere antallet af rotter i kloakkerne. Men det er langt fra ideelt. Det er en modbydelig måde at kontrollere problemet på, og det introducerer også gift i fødekæden til fugle, ræve og andre dyr, der spiser rotterne, når de kommer op på jorden for at dø.
I 2010 fik Hans Knudsen en bedre idé: en elektronisk fælde, der kunne dræbe rotter uden gift. Så han grundlagde Ratel. De tidlige prototyper anvendte elektricitet til at slå rotterne ihjel. Men de våde og ætsende omgivelser forårsagede mange problemer med elektronikken. Så Ratel skiftede til et gasdrevet stempel, der slår rotterne ihjel med det samme. Det var placeret i et solidt rør, der tillod rotterne at gå igennem på vej ind i kloakken, men ikke ud igen.
Udfordringen: Dårlig netværksforbindelse under jorden
Bekæmpelsen af rotterne var kun en del af problemet. Manuel kontrol af fælder og lokkemadsstationer koster kommunerne tid og penge. Ratel udviklede en sensor til at registrere alle relevante data om, hvor mange rotter der var slået ihjel, og hvornår det var tid til at udskifte gasbeholderne. Det gjorde det muligt at sende data til en web-baseret grænseflade, så Ratels kunder kunne fjernovervåge deres fælder.
Vi installerede sensorer to niveauer under jorden - under et kloakdæksel - og vi fik stadig et klart signal med Telia NB-IoT
Det var her, der opstod en udfordring for Ratel med at få netværksforbindelse. Den traditionelle IoT-forbindelse havde svært ved at nå ned under jorden til kloakkerne, hvor rotterne var. Ratels første prototyper anvendte traditionel GSM-forbindelse. Men det var svært at sende data gennem de tykke metaldæksler og betonvægge i kloakken.
I 2019 hørte Hans Knudsen om Telias nye narrowband IoT-netværk (NB-IoT) og besluttede at teste det som et alternativ (læs mere om NB-IoT i fodnoten).
Resultater
Ratel udviklede en ny prototype. Den havde et separat tilslutningsmodul, der var fastgjort lige under kloakdækslet. Det kommunikerede med selve fælden via Bluetooth. Tilslutningsmodulet brugte NB-IoT til at sende data via Telias mobilnetværk. Fordi det er det største IoT-netværk i Norden og Baltikum, kunne Ratel placere deres fælder endnu flere steder.
Nu skulle det testes, om Telias NB-IoT kunne trænge gennem den tykke beton og ståldækslerne i kloakkerne, hvor Ratels fælder var placeret.
Resultaterne var imponerende. Dækningen steg fra omkring 75 % med de tidligere GSM-kort til næsten 100 % med NB-IoT. Ratels kunder kunne logge ind i et mere stabilt system, hvor de kunne overvåge status for deres fælder og modtage advarsler, når gasbeholderne skulle skiftes. Takket være NB-IoT har de været i stand til at placere deres fælder i x, y og z – og være et skridt foran konkurrenterne.
IoT-enheden er udviklet i samarbejde med Xtel Wireless, som er et uafhængigt udviklingshus med speciale i trådløs teknologi.
Vil du vide mere om IoT?
Få en uforpligtende snak med en af vores IoT rådgivere om, hvad vi kan tilbyde netop din virksomhed. Udfyld formularen og vi ringer dig op hurtigst muligt.
Få mere inspiration
Kun fantasien sætter grænser for hvor IoT kan skabe værdi, spare ressourcer og optimere forretningsgange i din virksomhed. Find mere inspiration i vores cases eller læs mere om, hvad IoT er for en størrelse
Fodnote: Hvad er Telia NB-IoT?
Narrowband IoT (NB-IoT) er en af de nye LPWA-teknologier (Low-Power Wide-Area), der er udviklet specielt til IoT. Det er designet til at sende små mængder data - såsom en måling eller status for en enhed - periodisk i stedet for kontinuerligt. Det betyder, at det bruger meget mindre strøm end traditionel IoT og kan køre i op til 10 år på et batteri.
Det kan også nå længere og trænge dybere ind end traditionel IoT. Det gør det ideelt til til IoT-forbindelser på vanskelige steder. Det kan f.eks. være steder som underjordiske parkeringskældre og inde i store bygninger. Nu skulle det testes, om det kunne trænge gennem den tykke beton og ståldækslerne i kloakkerne, hvor Ratels fælder var placeret.