Telia bliver snart rød og hvid

Telia bliver snart til Norlys

Vi bliver Danmarks største energi- og teleselskab. Det betyder, at vi får mere end 3,5 millioner kundeforhold over hele landet. Og til jer, der er erhvervskunder, tilbyder vi alle de bedste produkter inden for erhvervstelefoni, internet, digitalisering, IoT, energi og ladeløsninger.

Det hele samlet ét sted – så I kan være bedre forbundet.

Nyt logo – samme gode netværk

Har I bemærket vores nye logo? Når vi bliver til Norlys, ændres logoet igen – men der er meget, vi ikke laver om på. Fx kan I fortsat glæde jer over vores hurtige og stabile netværk i verdensklasse, uanset hvad vi hedder.

Hvad betyder det for vores løsninger?

Er I allerede kunder hos Telia Erhverv, beholder I naturligvis vores gode løsninger og fordele. Fremover får vi blot større ekspertise og bliver endnu bedre rustet til at imødekomme efterspørgslen på avancerede digitale løsninger.

Vi er på forkant, så I kan være det

Vi er fortsat på forkant med den teknologiske udvikling, så I også kan være det – hvilket er særligt vigtigt inden for it-sikkerhed. For først når I er trygge, kan I fokusere fuldt ud på jeres forretnings vækst og succes i en digital fremtid.

Det praktiske

Nyt juridisk navn og CVR-nummer

Før var vi en filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige. Nu hedder vi:
Telia Danmark A/S – CVR-nummer 36462272.
Når vi bliver vi til Norlys, opdaterer vi siden med nyt juridisk navn og CVR-nummer.

Vi er stadig jeres teleselskab

Selvom vi snart bliver til Norlys, ændrer det ikke noget for jer som kunder. Vi er stadig jeres teleselskab med alle de professionelle løsninger, den personlige rådgivning og det stærke netværk, I kender os for. 

Vi holder jer opdateret

I kan trygt arbejde videre. Vi holder jer løbende opdateret, efterhånden som vi får mere nyt at fortælle. Og er der noget, der har særlig relevans for netop jer og jeres virksomhed, lover vi at give jer direkte besked.

Hvem er Norlys?

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 3.500 medarbejdere og over 100 år på bagen. Norlys tilbyder internet, tv & streaming, el, ladeløsninger, naturgas og varmepumper, og har fokus på at levere fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Koncernen arbejder desuden målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund - og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima.

Ofte stillede spørgsmål

Jeg kan se, at I er blevet købt af Norlys – hvad betyder det for mig?

Telia Danmark er blevet en del af Danmarks største energi- og telekoncern, Norlys. Du kan læse mere om dem her.


Det betyder, at Telia har fået nyt juridisk navn og CVR-nummer. Det ændrer ikke noget lige nu – vi fortsætter den gode forbindelse til vores kunder. Og du kan være tryg ved, at vi holder dig løbende informeret, når vi ved mere.


Betaler du via Betalingsservice, skal vi dog bruge dit samtykke til, at vi opretter en ny Betalingsserviceaftale til dig, så dine regninger fortsat betales automatisk. Du har modtaget et brev i e-Boks fra os, hvor du nemt og sikkert kan godkende en ny Betalingsserviceaftale. Du kan læse mere.

Hvordan kan jeg holde mig opdateret?

Vi har samlet alle oplysninger på vores hjemmeside, som vi opdaterer løbende.

Læs mere her

Ændrer det noget for mine aftaler hos Telia?

Vi er stadig jeres telepartner. Jeres kundeforhold forsætter, som det plejer.

Kan I tilbyde fiber, el eller andre produkter, som Norlys sælger i dag?

Vi håber på, at kunne tilbyde jer endnu flere kundefordele og produkter sammen med Norlys i fremtiden. Det glæder vi os til at kunne fortælle jer mere om.

Vil I forsat benytte det samme mobilnetværk?

Ja

Hvorfor skifter I selskabsnavn og CVR-nummer?

Efter Norlys-købet er vi ikke længere en del af den svenske Telia Company-koncern. Derfor bliver vi til et nyt dansk selskab med nyt CVR-nummer og selskabsnavn. 

Kan jeg stadigvæk kontakte Telias kundeservice?

Ja det forsætter som det plejer.

Hvorfor er Telia og Norlys et godt match?

Norlys’ køb af Telia Danmark betyder, at Norlys i den kommende fremtid kan tilbyde et endnu bredere sortiment af produkter og ydelser inden for mobil, internet, tv og energi til vores kunder.

Se: Norlys tæt på køb af Telias danske forretning

  1. Erhverv
  2. Telia Danmark er en del af Norlys