Ofte stillede spørgsmål om Alle kategorier
Hvorfor får jeg en faktura, når jeg har opsagt mit abonnement?
Der kan være flere årsager til, at du modtager en faktura, efter du har opsagt dit abonnement.
- Du har en opsigelsesperiode på 3 måneder.
- Du har købt en mobil eller tablet på afdrag og efterfølgende opsagt dit abonnement
Selvom du opsiger dit abonnement, vil du stadig betale afdrag på din mobil eller tablet. Har du fx valgt at afdrage over 24 måneder, men flytter fra Telia efter 12 måneder, så vil din afdragsordning fortsætte endnu 12 måneder. - Du har haft mobilt bredbånd sammen med dit mobilabonnement
Dit mobile bredbånd lukker ikke automatisk ned, hvis du flytter dit nummer til et andet teleselskab. Det skal du selv huske at opsige. - Dit forbrug er bagudfaktureret, hvilket betyder, at dit forbrug (fx køb af en ekstra datapakke) i januar måned først kommer til betaling i marts.
Eksempel på bagudfakturering
- Vi lukker dit abonnement den 4. juni.
- Du modtager en slutregning, der skal betales den 1. juli, som dækker dit abonnement fra den 1. juni til den 30. juni.
- Det beløb, som du betaler for meget i perioden fra den 4. juni til den 30. juni, betales automatisk tilbage til din PBS-konto den 1. august.
Vigtigt: Dit abonnement er forudfaktureret, mens dit forbrug er bagudfaktureret. Du kan derfor opleve, at den donation, som du foretog den 2. juni, først kommer til betaling den 1. august.
Husk, at du altid kan tjekke om du har et aktivt abonnement på din Selvbetjening.