Slå automatisk e-mail og anden download fra
Nogle mobiler er sat til automatisk at hente e-mails, spil, musik, podcasts eller nyhedstekster og andre former for datatransmissioner med regelmæssige intervaller. Husk at slå det fra, inden du rejser udenlands. Tekst i en almindelig e-mail bruger normalt kun små datamængder. Men billeder eller tunge filer kan være dyre at hente ned på din mobil i udlandet. Slå derfor synkroniseringen af din mail fra på mobilen, eller indstil mailsynkroniseringsprogrammet til at frasortere vedhæftede filer, hvis du stadig vil kunne læse e-mails.
Nyd film, serier, musik og podcast – uden at bruge data
Når du ser film og serier online, bruger du cirka 1 GB på 1 times streaming. Hvis du i stedet downloader det, du vil se eller høre, kan du slå roaming fra og nyde det hele offline. Alternativt kan du fx logge på og streame via hotellets wi-fi. Sådan bruger du ikke heller ikke data – men du skal til gengæld være opmærksom på, om det wi-fi, du benytter, er gratis.
Tommelfingerregel – så meget data bruger de mest populære apps
Tallene er vejledende. Det præcise forbrug afhænger bl.a. af din streamingkvalitet.
Streaming af film/serier | 1-3 GB i timen |
Sociale medier | Ca. 100 MB i timen |
Musik og lydbøger | Ca. 40 MB i timen |
Maps | Ca. 1 MB i timen |
Surf uden billeder
Når du surfer på mobilen, kan du vælge en indstilling, der fjerner billederne på de hjemmesider, du besøger. Det mindsker mængden af data – og dermed dine omkostninger.
Få det bedste netværk …
Indstil din mobil til operatør = automatisk. Sådan sikres du den bedste operatør, der er tilgængelig for dig. Det er samme pris uanset netværk.
… men undgå dyrt netværk fra nabolandet
De fleste nyere mobiler er indstillet til automatisk at hoppe fra mast til mast for at fange det bedste signal. Hvis du rejser tæt på EU’s ydre grænser, kan du derfor risikere, at din mobil vil hoppe på en mast i et andet land – som ikke er inkluderet i dit abonnement.
Du kan med fordel låse dit SIM-kort fast til et EU-netværk. Så undgår du den ekstra regning, du ville få, hvis din mobil hoppede på en mast uden for EU. Det gælder eksempelvis ved rejser tæt på grænserne til Monaco, Serbien osv. – altså på grænsen til lande som Telia ikke dækker. Se her, hvordan du låser din mobil til en mast:
Se her, hvordan du låser din mobil til en mast:
Android-enheder
Indstillinger > Forbindelse > Mobile netværk > Netværksoperatører > Vælg automatisk (skal slås fra) > Derefter får du en liste med forskellige muligheder. Her kan du frit vælge mellem de udbydere, der står den rigtige landekode ved. Er du fx i Grækenland, vil landekoden være ”GR”.
iOS-enheder
Indstillinger > Mobilnetværk > Valg af netværk > Slå automatisk fra > Derefter får du en liste med forskellige muligheder. Her kan du frit vælge mellem de udbydere, der står den rigtige landekode ved. Er du fx i Grækenland, vil landekoden være ”GR”.
Undgå roaming via satellit
Roaming via satelliet er ikke inkluderet i dit abonnement – og da det ikke er underlagt EU-regulativet, er det ofte meget dyrt. Er du fx på en færge eller et fly mellem to lande, skal du derfor sikre dig, at du ikke er på færgens/flyets satellit-netværk. Dette kan ikke nødvendigvis ses, så spørg for en sikkerheds skyld personalet på færgen/flyet. De ved også, om der er mulighed for at benytte en wi-fi-forbindelse.
Vil du være på den sikre side, så slå fly-funktion til på både færger og fly, og slå først funktionen fra, når du igen er på land.
Slå roaming fra
Skal du til et land, hvor dit mobilabonnement ikke dækker, anbefaler vi, at du slår mobildata og dataroaming fra, allerede inden du forlader Danmark. Så risikerer du ikke at blive takseret for udlandsdata. I stedet kan du surfe og streame via wi-fi.
Slår du mobildata og roaming fra, kan du stadig ringe, modtage opkald og sende sms’er. Vær opmærksom på udlandspriserne i det pågældende land.
Slå din telefonsvarer fra
Når du er udenlands, betaler du for at modtage opkald – også når det er din svarer, der ’tager telefonen’. Skal du til et land, hvor dit mobilabonnement ikke dækker, anbefaler vi derfor, at du slår din telefonsvarer fra.
Forstå din regning efter rejsen
Dit forbrug i udlandet kan være længe om at blive registreret på din regning – i sjældne tilfælde op til 2 måneder. Det skyldes, at der kan gå op til 31 dage, før vi modtager oplysninger om dit forbrug fra de udenlandske teleselskaber. I de fleste tilfælde har vi dog modtaget oplysninger om dit forbrug allerede inden for 24 timer, så det kan nå at komme med allerede på din førstkommende regning.
Derfor ser sms’er anderledes ud på din regning
Har du sendt sms’er fra udlandet, vil de se anderledes ud på din specificerede regning. I stedet for at vise de numre, du har sendt sms’er til, vil der stå 26 26 51 51 eller 28 18 70 00. Det er numrene på Telias beskedcentral, som sørger for, at dine sms’er bliver afleveret til de rigtige modtagere.