Ansøgning om sponsorat
Kort om Telias sponsorpolitik
I Telia modtager vi mange henvendelser fra foreninger og arrangører, der ønsker et sponsorat fra Telia. Vi er desværre ikke i stand til at støtte alle, men vurderer hver enkelt henvendelse individuelt.
Generelt sponsorerer vi primært projekter, arrangementer og foreninger, som vi kan støtte med vores kernekompetencer, der er mobiltelefoni og bredbåndsløsninger. Derudover lægger vi vægt på, om der er tale om en forening eller et projekt, der deler samme værdier som Telia, hvilken målgruppe projektet har, hvilken involvering sponsoratet kræver af Telia, timing samt hvilke muligheder sponsoratet giver Telia i form af eksponering og hvor stort et sponsorat, der er tale om.
Ønsker du på vegne af en forening at søge om sponsorat hos Telia, så send en kort og præcis beskrivelse af sponsoratets indhold og omfang via nedenstående formular.
Vi gør opmærksom på, at Telia kun har et begrænset budget til sponsorater, og mange vil derfor få afslag på deres henvendelse.
Du kan forvente at få svar på din henvendelse inden for ca. 10 arbejdsdage enten per telefon eller per email.