Telia som arbejdsplads
Nordens største televirksomhed
Telia er en del af TeliaSonera koncernen – nordens største televirksomhed. Vi beskæftiger på verdensplan mere end 27.000 ansatte og servicerer over end 96 mio. kunder. En karriere i Telia kan derfor bringe dig verden rundt, og du har muligheden for at arbejde på tværs af landegrænser.
Vi vil være nummer 1
Vi har været på det danske marked siden 1995, og har siden etableringen i Danmark forfulgt ét mål – at blive nummer 1 på det danske marked.
I dag er vi Danmarks næststørste teleudbyder, og vi vokser stadigvæk. Vores vækst har været præget af mange opkøb og sammenlægninger, hvilket stiller store krav til vores medarbejderes evne til at tilpasse sig.
Det kræver vi af medarbejderne
Vi forventer, at du på alle måder lever op til vores værdier; add value, show respect, make it happen. Gør du det er Telia også et sted, hvor du vil trives. Telia er en stor virksomhed, hvor du som medarbejder eller leder har mulighed for at gøre en forskel. Derfor opfordrer vi vores medarbejdere til at tænke selvstændigt indenfor rammerne af vores værdier. Vi har brug for medarbejdere, der tager ansvar og ikke er bange for at følge egne initiativer til dørs.
Fokus på familie og fleksibilitet
Som medarbejder i Telia ønsker vi, at du har mulighed for at leve et indholdsrigt liv udenfor arbejdet såvel som på arbejdet. Vi gør meget for at tage hensyn til balancen mellem arbejde og privatliv, både gennem vores personalepolitik og ledelsesstil.
