MMS og data i udlandet

Send MMS fra udlandet

Drop postkortet og send vennerne en MMS-besked fra ferien i stedet for. Du slipper for at finde frimærker og dine venner får en personlig hilsen med et gyldent øjeblik fra din ferie. Det fungerer helt, som du er vant til herhjemme.
Ny grænse for datatrafik i udlandet

Pas på! Det kan blive dyrt

I udlandet afregnes MMS-beskeder ikke kun pr. stk., men også som datatrafik i KB. Det vil derfor være billigere at sende et billede med en lavere opløsning end et billede med en højere opløsning. Der er ofte et minimumsforbrug (f.eks. 50 KB), så bare en enkelt MMS-besked kan blive dyr. Det er desuden dyrere at sende MMS-beskeder til et udenlandsk mobilnummer end til et dansk. Tjek priserne inden du rejser.

Surf via mobiltelefonen er dyrere i udlandet

Du kan nemt gå på nettet via mobiltelefon, smartphone eller mobilt bredbånd, men pas på i udlandet. Især spil, tv-udsendelser (f.eks. via podcast), små nyhedstekster (f.eks. via RSS) eller download af musik kan være dyrt. Prøv at finde et WiFi hotspot i stedet.

Hvilken operatør skal du bruge til MMS og Mobilt Bredbånd?


Ikke alle vores samarbejdspartnere i udlandet understøtter GPRS, EDGE, 3G og MMS. Priserne kan også variere meget mellem de forskellige mobiloperatører. Orientér dig hjemmefra og vælg selv netværk på din mobiltelefon og bærbare computer, når du er kommet frem.

Modtag MMS, når du er i udlandet

Hvis du vil modtage MMS, mens du er i udlandet, skal du indstille din mobiltelefon til at modtage MMS udenfor Telias netværk. Du kan få hjælp i Mobilmanualen.

Slå automatisk e-mail og anden download fra

Nogle mobiltelefoner er sat til automatisk at hente e-mails, spil, musik, podcasts eller nyhedstekster og andre former for datatransmissioner med regelmæssige intervaller. Husk at slå det fra inden du rejser udenlands.
Tekst i en almindelig e-mail kræver normalt små datamængder. Men vær alligevel opmærksom på størrelse og indholdet af de e-mails du modtager med eksempelvis indhold af billeder eller tunge filer. Disse filer kan nemlig være dyre at læse, når de skal hentes ned på din mobiltelefon, mens du er i udlandet. Slå derfor synkroniseringen af din mail fra på din mobiltelefon eller indstil mailsynkroniseringsprogrammet til at frasortere vedhæftede filer.

Brug mobiltelefonens indstillinger og spar penge

Når du surfer på internettet via din mobiltelefon, kan du vælge en indstilling, som fjerner billederne. Det mindsker mængden af data – og dermed dine omkostninger. Vær opmærksom på, at dataprisen i udlandet er langt hørere end herhjemme. Vig udenom sites med mange billeder og bannere, eksempelvis på avisernes hjemmesider. Bevægelige billeder kræver meget datatrafik.

Se videoguide - Data og MMS

Se videoguide - Undgå chokregninger