Hvem betaler?

Opkald fra Danmark

Du er i udlandet og modtager et opkald fra Danmark. Du betaler for at modtage opkaldet fra den danske grænse og til den destination, hvor du befinder dig.

Opkald til Danmark

Du er i udlandet og ringer hjem til Danmark. Du betaler en minutpris afhængig af, hvilket land du befinder dig i og hvilken operatør, du har valgt. Det kan godt betale sig på forhånd at finde den billigste.

Tast altid 45 foran telefonnummeret, når du ringer til Danmark fra udlandet. Ellers registreres og takseres dit opkald som et internt opkald i det land, hvor du befinder dig. Gør det til en vane at kode alle numrene i din telefonbog med 45 foran.

Fra udlandet har Telias Kundeservice telefonnummer +45 26 26 26 26. Du betaler udlandstakst for at ringe til Telia Kundeservice fra udlandet.

Opkald i udlandet til udenlandsk nummer

Du ringer i udlandet til et udenlandsk nummer. Her betaler du en minutpris afhængig af, hvilken teleoperatør du har valgt. Det kan godt betale sig på forhånd at finde den billigste.

Opkald i udlandet til dansk nummer i udlandet

Du ringer i udlandet til en dansk ven, som også er på ferie i udlandet. Måske er I på ferie sammen og er bare lige blevet væk fra hinanden. Her betaler du en minutpris hjem til Danmark. Prisen er afhængig af, hvilken teleoperatør du har valgt i udlandet. Din ven betaler for at modtage opkaldet i udlandet.

Spørg Eva

Hun har svar på
  det meste