Udlandstips
Sådan undgår du at din regning løber løbsk, når du befinder dig i udlandet.
| Datatrafik Roaming Viderestilling Automatisk opdatering Netværk | Satellitopkald Forbrug i udlandet Telekort Spærring Mobildata |
Datatrafik
Det er dyrere at bruge sin telefon i udlandet end herhjemme, især MMS, GPRS og datatrafik.
Data kan koste op til 115 kr. pr. MB - eksempelvis netaviser, såsom BT.dk og EB.dk kan fylde op til 2 MB.
Vær opmærksom på at de tjenester, som ellers er gratis i Danmark (fx Fri SMS), vil du blive opkrævet for når du anvender dem i udlandet.
Læs mere om MMS og datatrafik
Roaming
Når du bruger din mobiltelefon i udlandet, skal du være opmærksom på, at du både betaler for de kald, du selv foretager, og de kald du modtager.
Det skyldes, at du benytter en udenlandsk operatørs net til at transportere samtalen hjem til Danmark (at roame).
Du betaler en roamingpris for at modtage opkaldet i udlandet. Prisen for at modtage opkald i udlandet afhænger af, hvilket land du befinder dig i.
Læs mere om hvem der betaler
Viderestilling
Brug af viderestilling i udlandet kan blive dyrt. Derfor anbefaler vi, at du sletter dine viderestillinger, når du skal til udlandet. Du kan se hvordan du undgår dobbelttaksering ved at slå din viderestilling fra.
Læs mere om viderestilling
Automatisk opdatering
Slå automatisk e-mail og anden download fra. Nogle mobiler er sat til automatisk at hente e-mails, spil, musik, podcasts eller nyhedstekster og andre former for datatransmissioner med regelmæssige intervaller. Husk at slå det fra, inden du rejser udenlands.
Netværk
Indstil din telefon til manuel netværkssøgning. Du har hele tiden mulighed for at vælge det netværk i udlandet, som er billigst for dig, og du kan se hvilke netværk der har de services, du skal bruge, for eksempel SMS og MMS.
Læs mere om netværk
Satellitopkald
Pas på dyre satellitopkald, eksempelvis ombord på færger eller i fly. Selskaberne benytter ofte en privat operatør, der ikke er omfattet af Telias roamingpriser samt EU-tariffen.
Hvis du befinder dig nær kyster eller andre steder med manglende dækning, kan du også her risikere at din telefon hopper på en satellitforbindelse.
Vær derfor opmærksom på at benytte de udenlandske operatører vi samarbejder med, så du undgår dyre satellitopkald.
Se udlandspriser
Forbrug i udlandet
Forbrug i udlandet kan være længere tid om at blive registreret på dit abonnement. Opkrævningen fra de udenlandske teleselskaber kan vare op til 31 dage fra opkaldet er foretaget, men opkrævningen kan i få tilfælde overstige de 31 dage.
Læs mere om din regning efter rejsen
Telekort
Brug af udenlandske Telekort eller Ring Gratis-servicenumre er ikke gratis ved brug i udlandet.
Spærring
Hvis din telefon er lukket eller blokeret for udgående opkald og sms, mens du opholder dig i udlandet, kan Telia desværre ikke altid garantere genåbning. Det skyldes, at din telefon er registreret på et udenlandsk net.
Mobildata
Få aktiveret Telias mobildatatjeneste på dit abonnement så du aldrig når over et forbrug på data på 450 kr. pr. måned, når du er i udlandet. Per 1. juli 2010 vil datagrænsen for mobildatatjenesten automatisk blive aktiveret.
Læs mere datatrafik i EU