Skifter du til Telia fra et andet teleselskab, kan du tage dit mobilnummer med.
Der er 2 måder at flytte dit nummer på:
1. Ønskeflytning
Du kan frit vælge, hvornår du vil flytte dit nummer. Når Telia beder om at få dit nummer flyttet, vil det ske på den dato, du ønsker at flytte dit nummer, dog tidligst til den førstkommende arbejdsdag. Vælger du at flytte dit nummer på en ønsket dato, så skal du ikke vente på, at din eventuelle binding eller opsigelsesperiode udløber. Dit gamle teleselskab har mulighed for at sende dig en slutfaktura, da du er forpligtet til at overholde bestemmelserne om bindings- og opsigelsesperiode i den kontrakt, som du har indgået med dem. Vær opmærksom på, at du kan blive dobbeltfaktureret, dvs. betale til dit gamle teleselskab indtil din binding eller opsigelsesperiode udløber, og betale til dit nye teleselskab for dit nye abonnement fra den dag, du har flyttet dit nummer.
Vi opsiger automatisk abonnementet hos dit nuværende selskab, og vi starter først faktureringen for dit nye Telia abonnement den dag, dit nummer er aktivt hos os.
2. Flytning efter binding/opsigelsesperiode
Du kan flytte dit nummer, når din binding eller opsigelsesperiode er udløbet. Dette kaldes en nummerflytning efter endt bindings- og opsigelsesperiode - eller en udløbsflytning. Vælger du dette, vil dit nummer blive flyttet til dit nye teleselskab den første arbejdsdag efter din bindings- eller opsigelsesperiode er udløbet, og du vil derfor ikke blive opkrævet for indfrielse af bindings- eller opsigelsesperiode.
Generel information
Du kan ikke flytte dit nummer på lørdage og søndage, helligdage, d. 1.5, 5.6, 24.12 og 31.12. Vær opmærksom på at Telia skal have igangsat nummerflytning hos dit gamle teleselskab senest kl. 16:00 arbejdsdagen før du ønsker nummeret flyttet.
Sådan gør du
Nummerflytning via webshop
- Gå ind på Telias webshop.
- Vælg dit nye abonnement og/eller din nye mobil. Udfyld skemaet om nummerflytning.
- Telia tager kontakt til dit nuværende teleselskab og anmoder om at flytte dit nummer.
- Du modtager et nyt SIM-kort med posten.
- Du får dato og klokkeslæt for, hvornår du skal indsætte dit nye Telia SIM-kort.
- Du modtager en SMS 24 timer inden, du skal skifte dit SIM-kort.
- Du kan nu få fuld glæde af dit Telia abonnement.
Nummerflytning via en af vores butikker
- Besøg en Telia butik.
- Vælg dit nye abonnement og/eller din nye mobil.
- Du får et nyt SIM-kort med det samme.
- Telia tager kontakt til dit nuværende teleselskab og anmoder om at flytte dit nummer.
- Du får dato og klokkeslæt for, hvornår du skal indsætte dit nye Telia SIM-kort.
- Du modtager en SMS 24 timer inden, du skal skifte dit SIM-kort.
- Du kan nu få fuld glæde af dit Telia abonnement.
Gode råd til nummerflytning
- Planlæg din nummerflytning i forvejen
- Tjek nummerporteringens status
- Vælg eSIM i købsflowet, hvis din enhed understøtter det. Se her om din enhed understøtter eSIM.
Ofte stillet spørgsmål
Hvad kan jeg få i kompensation hvis noget går galt?
Du har ret til kompensation hvis:
- Dit nummer bliver overflyttet uden din tilladelse, f.eks. hvis nummeret bliver overflyttet uden at du har accepteret/underskrevet fuldmagt.
- Dit nummer ikke bliver overflyttet den dag, du har aftalt med din udbyder.
- Du er uden telefoni i mere end 24 timer forårsaget af overflytningen af dit nummer.
- Du skal selv henvende dig til det teleselskab, dit nummer er overflyttet til, hvis du ønsker kompensation. Hvis det teleselskab er Telia, skal du kontakte Kundeservice på 80 40 40 40.
Er der tale om misbrug, som nummerflytning af dit nummer uden din tilladelse, kan du også henvende sig til det teleselskab, der har afgivet dit nummer.
Takster:
Overflytning af nummer uden din tilladelse: 500 kr. (engangsbeløb).
Forsinkelse af overflytning af nummer: 50 kr. for første dag, 5 kr. pr. efterfølgende dag(e)
Uden telefoni i mere end 24 timer forårsaget af overflytning af nummer: 50 kr. for første dag, 50 kr. pr. efterfølgende dag(e)
Taksterne er gældende pr. nummer og maksimalt 100 numre. Ved kompensation for over 100 numre, skal du kontakte Telia på 80 10 10 10.
Telia har ret til at tilbageholde 5 pct. af det berettigede kompensationsbeløb til administrationsomkostninger.
Hvad er opsigelsesperioden?
Der findes ikke en fælles standard for opsigelsesperiode. Det betyder at nogle udbyder vil have 30 dages opsigelse, indeværende måned + 30 dage, udgangen af igangværende måned og ingen opsigelsesperiode.
Hvis din nuværende udbyder ingen opsigelsesperiode har, vil dit nummer blive flyttet den næstkommende hverdag. Det kan føre til at du ikke når at modtage dit simkort inden nummeret bliver flyttet til din nye udbyder. Her er nogle råd til hvordan du kan undgå det.
Telias netværk
• Telia – 30 dages opsigelse
• Call me – 30 dages opsigelse
• Mit Tele – 30 dages opsigelse
• Alka mobil – 30 dages opsigelse
• Altibox - Ingen opsigelsesperiode
• Lycamobile - Ingen opsigelsesperiode
• Minitel – 30 dages opsigelse
• Waoo mobil – 30 dages opsigelse
• Greentel - Ingen opsigelsesperiode
• Glenten mobil - Indeværende måned + 30 dage
Telenor netværk
• Telenor – 30 dages opsigelse
• CBB – Opsiges til udgangen af igangværende måned
• Lebara – Ingen opsigelsesperiode
• dukaTALE - Opsiges til udgangen af igangværende måned
• OK mobil - Opsiges til udgangen af igangværende måned
• Evercall – Opsiges til udgangen af igangværende måned
• Greenspeak - Opsiges til udgangen af igangværende måned
• Telavox – 30 dages opsigelse
TDC Netværk
• Yousee - 30 dages opsigelse
• Telmore - 30 dages opsigelse
• Eesy - 30 dages opsigelse
• Relatel – 30 dages opsigelse
• HALLO – 30 dages opsigelse
• Nettalk - 30 dages opsigelse
• Stofa mobil – 30 dages opsigelse
• TDC – 30 dages opsigelse
• Unotel - Ingen opsigelsesperiode
• Velkommen – 30 dages opsigelse
• Viptel - Opsiges til udgangen af igangværende måned.
• Fastnet.nu – 30 dages opsigelse
3 netværk
• 3 mobil – 30 dages opsigelse
• Oister - Opsiges til udgangen af igangværende måned
• Flexii - Opsiges til udgangen af igangværende måned
Hvordan ændre jeg min nummerflytningsdato?
- Find beskeden der indeholder din nummerflytningsdato.
- I beskeden finder du et link, hvor du kan se og ændre din nummerflytningsdato.
Klik på linket. - Her kan du se og ændre din nummerflytningsdato.
Hvor finder jeg skemaet om nummerflytning?
Køber du dit abonnement online vil nummerflyningsprocessen findes i købsflowet, efter ID valideringen.
I få tilfælde skal du udfylde skemaet manuelt, i disse tilfælde finder du skemaet og en vejling her:
Download nummerporteringsskema
Download vejledning nummerporteringsskema