Spørgsmål og svar til din regning

Hvor ofte får jeg en regning?

Hvis dit samlede udestående for en regningsperiode er under 250 kr. inkl. moms, overfører Telia det udestående beløb til næste måned. I dette tilfælde lægger vi beløbet sammen med regningen for den efterfølgende måned. Det betyder, at du reelt kan have tre måneders forbrug samlet på samme regning. Vi sender dog mindst en regning hver tredje måned. Nye kunder vil også altid modtage den første faktura uanset beløbets størrelse.

Hvad betyder det, når der på min regning står:

"Internet/Data"

Har du surfet på Internettet eller sendt/modtaget e-mails via din telefon, opkræves det her. Mange nyere telefoner har programmer, der automatisk henter opdateringer til telefonen, eller telefonen kan være sat op til at synkronisere mails automatisk. Disse opkoblinger som kan ske hvert 5. minut er ikke synlige på telefonen, og kan koste mange penge hvis man ikke har frit dataforbrug i sit abonnement. Bruger du din mobil i udlandet, vil denne type forbrug blive væsentligt dyrere end i Danmark. På nedenstående link kan du læse om netop din telefon, og hvordan man slår denne funktion fra.
Mobilmanualen

"Data – foretaget i udlandet"

Har du surfet på Internettet eller sendt/modtaget e-mails via din telefon i udlandet, opkræves det her. I udlandet er prisen på data væsentligt højere, og der opkræves en mimimumstakst hver gang du kobler på Internettet. Hvis din telefon kobler på Internettet mange gange, men kun henter små mængder data, kan du samlet blive opkrævet en høj pris for en lille mængde data. Dette sker typisk hvis din telefon er sat op til at synkronisere mails, eller hente opdateringer ofte. På nedenstående link kan du læse om netop din telefon, og hvordan man slår denne funktion fra.
Mobilmanualen

"Køb via mobil"

Henter du spil, ringetoner eller deltager i konkurrencer med din mobil, vil det fremgå her. Services bestilt via SMS som f.eks. Fri Musik opkræves også her. Det er muligt at tilmelde sig løbende modtagelse af nyheder, vittigheder og andet via internettet, der efterfølgende opkræves på din mobilregning.

"Andet – momsfrit"

Her opkræves der for afdrag på kreditaftaler, donationer til velgørenhed og rykkergebyrer. Har du købt en SMS-billet til bus/tog, vil den også fremgå her.

"Opkald modtaget i udlandet"

Opholder du dig i udlandet og modtager et opkald, betaler du for at modtage kaldet. Personen, der ringer til dig, betaler almindelig takst. Klik her for at se taksterne for at modtage et opkald i udlandet.

"Opkald til udlandet"

Har du ringet til et udenlandsk fastnet- eller mobilnummer vil det fremgå her. Klik her for at se taksterne for at ringe til udlandet.

"Opkald i udlandet"

Har du opholdt dig i udlandet og selv foretaget et opkald, vil det fremgå som opkald i udlandet, også kaldet international roaming. Prisen per minut kan variere alt efter hvilken udenlandsk operatør du har anvendt. Klik her for at se taksterne for at ringe fra udlandet.

"Special- og servicenumre"

Hvis du har foretaget kald til f.eks. 118 Oplysning indland, 113 Oplysningen udland eller numre ifm. donationer fremgår kaldet under denne kategori.

Abonnement opkræves forud og Forbrug opkræves bagud?

Når din regning opgøres, vil dit forbrug altid blive opkrævet for en hel regningsperiode ad gangen, typisk fra den første til den sidste dag i en måned. Regningen opgøres først når forbrugsperioden er afsluttet, dvs. i efterfølgende regningsperiode. Når regningen opgøres, opkræves abonnement for hele den regningsperiode som regningen dannes i (se fakturadato). Abonnementet opkræves derfor for den regningsperiode der kommer efter forbrugsperioden.

Regning efter skift af abonnement eller opsigelse?

Dit abonnement er forudopkrævet, og derfor kan du ved ændring af abonnement eller opsigelse, opleve at få en regning der delvist dækker abonnement, for en periode hvor du ikke har det pågældende abonnement. Regningen er baseret på historisk data på fakturadatoen, og kan derfor ikke afregne i forhold til efterfølgende ændringer. Den efterfølgende regning vil indeholde en kreditering af det forudopkrævede abonnement.
Ved abonnementsændring i starten af en regningsperiode, kan du opleve at der ikke opkræves abonnement på efterfølgende regning. Denne manglende opkrævning vil så blive opkrævet på næstkommende regning sammen med den aktuelle måneds abonnement. Dvs. opkrævning af abonnement for f.eks. 20 dage i juli hele august.

Min telefon er spærret, men jeg har fri tale eller fri SMS?

Hvis du har Forbrugskontrol på dit nummer og har nået din grænse, bliver din telefon spærret for alt udgående forbrug, også fri tale og fri SMS. Med abonnementer som f.eks. On 8, 12 og 50 timer er der fri tale inkluderet, men der opkræves en opkaldsafgift op 0,33 kr. pr. opkald. Dette kan medføre at man når forbrugsgrænsen før forventet. Hæv grænsen for Forbrugskontrol, så genåbnes telefonen kort efter. Manglende betaling kan også være en årsag til spærring af dit nummer.

Jeg har modtaget en SMS om manglende betaling?

Telia har sendt denne SMS for at informere dig om, at betalingsfristen på din regning er overskredet. Du bliver ikke opkrævet et rykkergebyr for denne SMS. Benyt evt. Selvbetjening på telia.dk for at betale din regning. Hvis du har betalt din regning til tiden, så kan den være indbetalt på forkert konto, eller mangle informationer så Telia kan se hvem der har indbetalt. Tjek evt. med din bank eller kontakt kundeservice.

Hvor mange timers tale har jeg tilbage?

Du vil kunne se hvor mange timers tale du har tilbage via din selvbetjening. Når du er logget ind vil du kunne se hvor meget du har foretaget, og hvor meget du har tilbage

Kan jeg betale via Betalingsservice eller Netbank?

Du kan med fordel betale dine girokort via netbank, eller tilmelde dig Betalingsservice hurtigt og nemt. Telias bankoplysninger fremgår af side 1 på din regning (undtagen regninger der betales via Betalingsservice).
Du kan også vælge at betale din regning direkte på telia.dk uden ekstra gebyr. Dette gør du ved at logge på Selvbetjening og vælge Regning og forbrug.

Jeg har glemt at betale en regning og min mobiltelefon er spærret for opkald?

Hvis du betaler din regning direkte på telia.dk, vil din telefon automatisk blive genåbnet indenfor 1 time. Dette gælder kun ved betalinger foretaget via telia.dk Selvbetjening.

Hvad er opkaldsafgift?

Når du gennemfører et opkald, pålægges der en opkaldsafgift. Det regnes også for et opkald, når det besvares af modtagerens telefonsvarer.

Hvad er opkaldsforsøgsafgift?

Hvis du ringer op, men der er optaget eller opkaldet ikke bliver besvaret, pålægges der en opkaldsforsøgsafgift.

Hvad er en indholdstakseret SMS?

Køber du en indholdstakseret SMS koster den det, der er angivet i den pågældende annonce, når du bestiller den indholdstakserede SMS. Det kan være, at du deltager i en konkurrence, køber ringetoner eller abonnerer på en daglig nyheds-SMS. Servicen Fri Musik opkræves også som en indholdstakseret SMS. Du betaler både for den SMS du sender for at bestille servicen, samt for den SMS du modtager med indholdet af servicen.

Hvorfor kan jeg ikke se min regning på selvbetjeningen når mit nummer er opsagt?

Så snart dit nummer bliver lukket hos Telia vil adgangen til selvbetjeningen også blive lukket

Hvor hurtigt sker opdateringen af min forbrugsstatus på nettet?

Det afhænger af hvilken type kald du har foretaget. Normalt vil et opkald til et dansk nummer foretaget i Telias net blive opdateret på din regningsstatus inden for 1 time. Har du foretaget kaldet uden for Telias net kan der gå op til 24 timer inden kaldet bliver registreret på din forbrugsstatus på nettet.
Har du sendt en SMS, kan der gå op til 24 timer inden du kan se det på din forbrugsstatus.
Har du foretaget et kald/sendt en SMS i udlandet eller har du modtaget et kald/en SMS i udlandet, kan der gå op til 31 dage, før kaldet bliver opgjort på din regning.

Hvordan vises SMS fra udlandet?

Når du sender SMS fra udlandet, vil der stå 28187000 på regningen som modtagernummer. Dette skyldes, at modtagernummeret ikke overføres fra den udenlandske operatør. Nummeret 28187000 henviser til Telias SMS-central.

Specielle opkaldsnumre?

Kan du ikke genkende nummeret, der fremgår som modtager nr. kan det være fordi det er et særligt opkaldsnummer (i visse tilfælde vil de 2 sidste cifre være erstattet af stjerner).

Her er nogle eksempler:

28454927: WAP benyttet på GSM-nettet. Nummeret henviser til Telias WAP-adgang
28184000: Telefonsvarer
3-cifret nummer: Telias egne services
4-cifret nummer: Indholdstakserede SMS
5-cifret nummer: Javaspil

Hvad betyder det, når der står afrunding på min kontoopgørelse på nettet?

Når vi modtager en indbetaling, hvor beløbet er nogle øre mindre end regningen foretager vi en afrunding.

Spørg Eva

Hun har svar på
  det meste