Spørgsmål og svar om HomeRun

Sådan får du adgang til HomeRun fra din iPhone

Hvad er HomeRun?
Homerun er trådløst internet (Wi-Fi hotspots), som du finder på konferencecentre, i lufthavne, på hoteller, caféer, i 7-Eleven butikker, osv. Telia har 1100 hotspots i norden og 190 rundt om i Danmark.

Hvad koster det?
Brug af HomeRun i norden er inkluderet i dit Telia iOn abonnement.

Hvordan kommer jeg igang?
Hvis du ikke allerede har modtaget SMS med dit HomeRun brugernavn og adgangskode, kan du bare sende SMS med teksten ”homerun” til 667.
1. Du modtager en SMS om at aktiveringen er i gang
2. Herefter modtager du er din adgangskode

Hvad er mit brugernavn?
Dit brugernavn vil være 45 plus dit mobil nummer (f.eks. 4528270000)

Hvordan ændrer jeg min HomeRun adgangskode?
1. Send en SMS med teksten ”homerun kode XXXX” (hvor XXXX vil være den nye adgangskode) til 667.
2. Du vil derefter modtage en SMS om at din adgangskode er blevet ændret.

Hvordan bruger jeg HomeRun?
hvis du befinder dig ved et HomeRun hotspot med din iPhone 3G, skal du aktivere Wi-Fi og vælge netværket "homerun".
Når du surfer vil du, uanset hvilken side du prøver at tilgå, blive mødt af HomeRun login siden. Når du har indtastet dit brugernavn og din adgangskode, er du på internet.

Er der ikke en smartere måde at logge på?
Jo. Opret følgende genvej (bookmark) på din iPhone eller på din Mac/pc:

https://login.homerun.telia.com/sd/login?username=XXXX&password=YYYY

(Erstat XXXX med dit brugernavn, og YYYY med din adgangskode)
Husk at synkronisere bookmarks hvis du oprettede det på din Mac/pc.
Nu kan du bare klikke på genvejen, når du er i en HomeRun zone. Så kan du hurtigt komme igang med f.eks. YouTube og andre tjenester.

Tæller min datatrafik på HomeRun med i mine månedlige 300MB?
Nej. Der bruges kun af de inkluderede 300MB, når din iPhone er på nettet via 3G, EDGE eller GPRS.