Spørgsmål og svar om iPhone 4S og venteliste

Hvordan kan jeg reservere den nye iPhone 4S hos Telia?


Du kan bestille den nye iPhone på telia.dk/iphone. Dette gælder for både privat- og erhvervskunder. Du har også mulighed for at ringe til kundeservice på 80 40 40 40 (for privatkunder) eller på 80 40 40 30 (for erhvervskunder), men det er den samme venteliste, du vil blive skrevet op på.

Hvad kan jeg skrive mig op til?


Den nye iPhone 4S, som kommer i sort og hvid og tre forskellige størrelser: 16, 32 og 64 GB.

Hvad kommer den til at koste?


Du kan se alle priser her

Kommer der mere end én ny iPhone?


Nej, der kommer kun iPhone 4S i denne omgang.

Kommer iPhone 4S i hvid?


Ja, den kommer i både sort og hvid.

Kommer den i flere størrelser?


Ja, den kommer i både 16, 32 og 64 GB.

Hvor mange iPhones kan jeg skrive mig op til?


Som privatkunde kan du højest skrive dig op til én iPhone 4S pr. mobilnummer. Det er den samme venteliste, uanset om du skriver dig op via telia.dk, Telia Shop eller Kundeservice.

Som erhvervskunde kan du skrive dig op til tre iPhone 4S i samme model pr. mobilnummer. Hvis du har en salgskonsulent, kan du kontakte denne for at blive skrevet op på ventelisten.

Hvornår kommer den nye iPhone 4S til Danmark?


Ifølge Apple den 28. oktober. Vi informerer løbende i takt med, at vi selv modtager information.

Hvornår får jeg den iPhone 4S, jeg har reserveret?


Det ved vi desværre ikke, men med ventelisten giver vi dig mulighed for at skrive dig op med det samme, så du bliver blandt de allerførste, der får den, når den kommer.

Binder jeg mig til at købe den iPhone 4S, jeg er skrevet op til?


Nej. Lige nu kender vi ikke prisen. Først når vi har de nye iPhone 4S'er, kontakter vi dig pr. telefon, sms eller e-mail og informerer dig om pris mv. Herefter beder vi dig bekræfte, at du stadig er interesseret.

Hvilke informationer skal I have om mig, når jeg reserverer?


Vi skal bare have dit navn, mobilnummer og din mailadresse. CPR- og CVR-nummer er først nødvendigt under selve købet af iPhone 4S, da vi her foretager en kreditvurdering.

Kan jeg ændre den type model, jeg er skrevet op til?


Nej, du kan ikke ændre den model, du er skrevet op til. Men du er ikke bundet til at købe den reserverede model, hvis du fortryder. Du kan blot ikke ændre model eller farve. Hvis du fortryder valg af model/farve, skal du skrive dig op på ny.

Jeg skal notere, hvilken model og farve jeg ønsker - er det bindende?


Valg af model og farve er bindende i forhold til din placering på ventelisten, men du er ikke forpligtet til at købe, da vi pt. hverken kan oplyse pris eller leveringstidspunkt. Når vi har modtaget de nye iPhone 4S, kontakter vi dig pr. telefon, SMS eller e-mail og oplyser om pris mv., hvorefter du endeligt kan bekræfte dit køb.

Er der forskellige ventelister online og i Telia Shops?


Nej. Der er kun én venteliste for hhv. privat- og erhvervskunder. Dvs. alle privatkunder skriver sig op på én og samme venteliste, og alle erhvervskunder skriver sig op på en anden venteliste.

Hvad hvis jeg allerede er kunde hos Telia?


Er du allerede privatkunde, skal du være uden for bindingsperioden for at kunne gennemføre køb af iPhone 4S på dit eksisterende abonnement. Ellers kan du oprette et nyt abonnement. Oprettelse af nyt abonnement kræver, at du er kreditgodkendt til det. Er du allerede erhvervskunde, gælder de almindelige erhvervsvilkår vedr. forlængelse.

Får jeg automatisk et nyt Micro SIM-kort med? Og er det uden beregning?


Ja, det gør du, og det koster ikke ekstra.

Hvis jeg i forvejen har en iPhone 4, kan jeg så bruge det samme SIM-kort?


Ja, det Micro SIM-kort, du bruger i dag, kan du også bruge i den nye iPhone 4S.

Hvornår skal jeg betale, hvis jeg køber den nye iPhone 4S?


Hvis du er privatkunde, betaler du, når du køber. Hvis du er erhvervskunde, betaler du ved første regning.

Kan jeg skrive mig op, hvis jeg er under 18? Og hvilke regler gælder?


Ja, du kan godt skrive dig op og reservere en iPhone 4S, men når det bliver din tur på listen, skal du have en person over 18 år til at gennemføre købet, da man skal være 18 år for at tegne et abonnement.

Hvordan kan jeg betale, og med hvad - Visa, Mastercard osv.?


I vores wepshop kan du betale med Dankort, Visa, Mastercard og Visa Elektron. I butikkerne kan du betale med alle gældende danske og internationale betalingskort. Og kontant selvfølgelig.

Kan jeg overdrage mit abonnement?


Du kan selvfølgelig overdrage dit abonnement, hvis alle kriterier er opfyldt. Der er forskellige regler alt efter, om man overdrager fra privat til privat, fra privat til erhverv, fra erhverv til erhverv, eller fra erhverv til privat. Der kan f.eks. ikke overdrages et abonnement med afbetaling/hardwaretillæg, hvis der er ubetalte regninger osv.
Læs mere om overdragelser

Jeg har ikke modtaget den bekræftende mail. Hvad gør jeg?


Tjek, at mailen ikke er røget i dit spam-filter. Ellers skal du kontakte Kundeservice, der vil guide dig. Som erhvervskunde vil du blive kontaktet telefonisk, når det er din tur til at få den nye iPhone 4S.
Efter reservation/opskrivning
Hvornår og hvordan kan jeg få mere info?
Vi kontakter dig direkte, når vi har iPhone 4S til dig.

Kontakter I mig, når I får en levering med en iPhone til mig?


Ja, når din iPhone er på lager, kontakter vi dig pr. SMS og e-mail. Du har 24 timer til at gennemføre dit køb online eller hente den i den valgte butik.

Som erhvervskunde vil du blive kontaktet telefonisk, når det er din tur til at få den nye iPhone 4S. Besvarer du ikke telefonen senest 3. gang, går bestillingen videre til den næste på reservationslisten.

Hvad hvis jeg ikke kan nå at hente den/afgive endelig bestilling inden for de 24 timer?


Så går den videre til den næste på listen, og dit navn slettes fra listen.

Som erhvervskunde vil du blive kontaktet telefonisk, når det er din tur til at få den nye iPhone. Besvarer du ikke telefonen senest 3. gang, går bestillingen videre til den næste på reservationslisten.

Hvad hvis jeg ikke ser mailen/hører min besked inden for de 24 timer?


Så går iPhonen videre til den næste, og du mister din plads i køen.

Som erhvervskunde vil du blive kontaktet telefonisk, når det er din tur til at få den nye iPhone. Besvarer du ikke telefonen senest 3. gang, går bestillingen videre til den næste på reservationslisten.

Er det ikke urimeligt, hvis jeg har ventet i mange uger og f.eks. er på ferie, når I skriver eller ringer?


Interessen for den nye iPhone 4S er så stor, at vi ikke kan reservere den, hvis nogen ikke svarer.

Hvor mange af de nye iPhone 4S får Telia leveret?


Det ved vi ikke endnu.

Kan det være, at I ikke får nok iPhones til alle?


Ja, desværre, men så fungerer listen som venteliste med samme rækkefølge.

Hvad hvis jeg er skrevet op til afhentning i en Telia Shop?


Når du er skrevet op, får du en bekræftelse pr. e-mail. Derudover kan du være sikker på, at de ringer til dig fra shoppen, så snart vi har iPhonen til dig. Du skal herefter hente den inden for 24 timer.

Som erhvervskunde vil du blive kontaktet telefonisk, når det er din tur til at få den nye iPhone 4S. Du kan ikke afhente den i en Telia butik.

Hvad hvis jeg er skrevet op til levering via nettet?


Privatkunde: Hvis du er skrevet op på nettet, får du en bekræftelse pr. e-mail. Du får desuden en e-mail, når vi har iPhone 4S til dig. Du skal afgive din endelige bestilling inden for 24 timer.

Erhvervskunde: Hvis du er skrevet op på nettet, får du en bekræftelse pr. e-mail. Du får desuden en efterfølgende mail, hvor vi beder dig bekræfte, at du stadig er interesseret i iPhone 4S. Hører vi ikke fra dig inden for 24 timer, ryger den næste på reservationslisten op. Når vi har din iPhone 4S på lager, kontakter vi dig telefonisk. Besvarer du ikke telefonen senest 3. gang, går bestillingen videre til den næste på reservationslisten.

Kan jeg se, hvor på listen jeg står?


Nej, man kan ikke se, hvilket nummer man er på listen.

Hvordan kan jeg vide, at ventelisten bliver taget i den rigtige rækkefølge?


Vi tager listen i den rækkefølge, folk har skrevet sig op på henholdsvis erhverv og privat. Dette er uanset, om man har skrevet sig op i en shop, på nettet eller via Kundeservice. De forskellige modeller kan have forskellige leveringstider og lagerstatus.

Hvad sker der, hvis jeg ikke henter min iPhone 4S i butikken inden for tidsfristen?


Så ryger den videre i løssalg, da vi desværre ikke kan reservere den længere pga. den store efterspørgsel. Uafhentede iPhone 4S vil derfor komme i løssalg i de enkelte butikker.

Kan man kun købe iPhone 4S, hvis man er på venteliste? Eller bliver der Late Night Shopping som tidligere?


Vi har reserveret en meget stor del af de iPhone 4S, vi får fra Apple, til de kunder, som har skrevet sig på ventelisten. En lidt mindre del er reserveret til Late Night Shopping, som holdes i tre shops: Ryesgade i Aarhus, Vestergade i Odense og Strøget i København. Derudover vil der være et lille parti iPhone 4S til salg i vores shops landet over.


Læs mere om iPhone 4S