Brug mobilen med omtanke
Sådan undgår du at din regning løber løbsk, når du befinder dig i udlandet.
|
Datatrafik Roaming Viderestilling Automatisk opdatering Netværk |
Satellitopkald Forbrug i udlandet Telekort Spærring Mobildata |
Det er dyrere at bruge sin mobiltelefon i udlandet end herhjemme, især når det gælder MMS og datatrafik.
Data kan koste op til 115 kr. pr. MB og netaviser som f.eks. BT.dk og EB.dk kan fylde op til 2 MB.
Vær opmærksom på at tjenester, som ellers er gratis i Danmark (fx Fri SMS), koster penge, når du anvender dem i udlandet.
Når du bruger din mobiltelefon i udlandet, skal du være opmærksom på, at du både betaler for de kald, du selv foretager, og de kald du modtager. Dette skyldes, at du benytter en udenlandsk operatørs net til at transportere samtalen hjem til Danmark (at roame).
Du betaler en roamingpris for at modtage opkaldet i udlandet. Prisen for at modtage opkald i udlandet afhænger af, hvilket land du befinder dig i.
Brug af viderestilling i udlandet kan blive dyrt. Derfor anbefaler vi, at du sletter dine viderestillinger, når du skal til udlandet. Du kan se, hvordan du undgår dobbelttaksering ved at slå din viderestilling fra.
Slå automatisk e-mail og anden download fra. Nogle mobiltelefoner er sat til automatisk at hente e-mails, spil, musik, podcasts, nyhedstekster og andre former for datatransmissioner med regelmæssige intervaller. Husk at slå det fra, inden du rejser udenlands.
Indstil din telefon til manuel netværkssøgning. Du har hele tiden mulighed for at vælge det netværk i udlandet, som er billigst for dig. Du kan også se hvilke netværk, der har de services, du skal bruge som f.eks. SMS og MMS.
Pas på dyre satellitopkald eksempelvis ombord på færger eller i fly. Teleselskaberne benytter ofte en privat operatør, der ikke er omfattet af Telias roamingpriser samt EU-tariffen.
Hvis du befinder dig nær kyster eller andre steder med manglende dækning, kan du også her risikere, at din mobiltelefon hopper på en satellitforbindelse.
Vær derfor opmærksom på at benytte de udenlandske operatører Telia samarbejder med, så du undgår dyre satellitopkald.
Forbrug i udlandet kan være længere tid om at blive registreret på dit abonnement. Opkrævningen fra de udenlandske teleselskaber kan vare op til 31 dage, fra opkaldet er foretaget, men opkrævningen kan i få tilfælde overstige de 31 dage.
Læs mere om din regning efter rejsen
Brug af udenlandske Telekort eller Ring Gratis-servicenumre er ikke gratis ved brug i udlandet.
Hvis din mobiltelefon er lukket eller blokeret for udgående opkald og SMS, mens du opholder dig i udlandet, kan Telia desværre ikke altid garantere genåbning. Det skyldes, at din mobiltelefon er registreret på et udenlandsk net.
Få aktiveret Telias mobildatatjeneste på dit abonnement så du aldrig når over et forbrug på data på 450 kr. pr. måned, når du er i udlandet. Pr. 1. juli 2010 vil datagrænsen for mobildatatjenesten automatisk blive aktiveret.